Join Clinical Study

Sverige/Sweden

Trots att var fjärde förstföderska drabbas av svagt värkarbete finns det förhållandevis lite forskning inom området. I dagsläget finns det inga läkemedel eller behandlingsalternativ till dagens behandling med värkstimulerande dropp, oxytocin.

Bland förstföderskor som drabbas av långdragen förlossning och får värkstimulerande dropp, är det fyra gånger så vanligt med akut kejsarsnitt och fem gånger så vanligt med sugklocka än hos de kvinnor som har ett fungerande värkarbete. Ser man till barnen så har de en ökad risk för syrebrist vid långdragen förlossning och mamman har en ökad risk för kraftig blödning omedelbart efter förlossningen samt en ökad risk för infektion i livmoder och urinvägar.

Forskning vid Karolinska Institutet, där man studerat vävnadsprover från livmodern och livmoderhalsen, har visat att en brist på en viss molekyl i samband med svaga värkar. Molekylen som saknas är heparansulfat och läkemedelskandidaten tafoxiparin, liknar denna molekyl. Tafoxiparin har tidigare studerats hos gravida kvinnor som behövt oxytocin på grund av svaga värkar. Resultaten visar att behandling med tafoxiparin i låg dos tillsammans med oxytocin kan ge kortare förlossning jämfört behandling med bara oxytocin.

Dilafor genomför just nu en klinisk studie vid ett antal förlossningskliniker i Sverige. I studien testas läkemedelskandidaten tafoxiparin i tre olika doser för att studera om den kan ge kortare förlossningstid och färre komplikationer hos förstföderskor som kommit igång spontant men där sedan värkarbetet avstannat och gått in i långdragen förlossning. Totalt 360 gravida kvinnor kommer att delta i studien.

Förlossningskliniker och sjukhus som ingår i studien: Universitetssjukhuset i Linköping, Akademiska sjukhuset i Uppsala, Skaraborgs sjukhus i Skövde, Norra Älvsborgs Länssjukhus i Trollhättan, Länssjukhuset Ryhov i Jönköping och Helsingborgs Lasarett i Helsingborg.

Mer information om studien för dig som är gravid och snart ska föda barn.


Suomi/Finland 

Vaikka joka neljäs ensisynnyttäjä kärsii supistusheikkoudesta, asiaa on tutkittu suhteellisen vähän. Nykyisin käytössä olevalle supistuksia voimistavalle tipalle, oksitosiinille, ei tällä hetkellä löydy lääke- tai hoitovaihtoehtoja.

Sellaisilla ensisynnyttäjillä, joiden synnytys pitkittyy ja jotka saavat supistuksia voimistavaa tippaa, keisarileikkaukseen päätyminen on neljä kertaa ja imukupin käyttö viisi kertaa todennäköisempää kuin naisilla, joiden supistukset ovat normaaleja. Pitkittynyt synnytys lisää lapsen hapenpuutteen riskiä, ja äidillä se lisää voimakkaan verenvuodon riskiä heti synnytyksen jälkeen sekä kohtu- tai virtsatietulehduksen riskiä.

Karoliinisessa instituutissa tehdyt tutkimukset kohdusta ja kohdunkaulasta otetuilla kudosnäytteillä ovat osoittaneet, että erään tietyn molekyylin puuttuminen on yhteydessä heikkoihin supistuksiin. Puuttuva molekyyli on heparaanisulfaatti, ja lääkeainekandidaatti tafoksipariini muistuttaa tätä molekyyliä. Tafoksipariinia on aiemmin tutkittu raskaana olevilla naisilla, jotka tarvitsivat oksitosiinia supistusheikkouden vuoksi. Tulokset osoittavat, että pieniannoksinen tafoksipariinihoito yhdessä oksitosiinin kanssa voi lyhentää synnytyksen kestoa pelkkään oksitosiinihoitoon verrattuna.

Dilafor tekeeparhaillaan kliinistä tutkimusta useilla synnytysklinikoilla Ruotsissa. Tutkimuksessa testataan lääkeainekandidaatti tafoksipariinin kolmea eri annosta, ja tarkoituksena on selvittää, voiko tafoksipariini lyhentää synnytyksen kestoa ja vähentää komplikaatioita ensisynnyttäjillä, joiden synnytys on käynnistynyt spontaanisti, mutta joilla supistukset ovat loppuneet ja synnytys on pitkittynyt. Tutkimukseen osallistuu yhteensä 360 raskaana olevaa naista.

Tutkimuksessa mukana olevat synnytysklinikat ja sairaalat: Naistenklinikka Helsingin yliopistollinen sairaala (Hyks) ja Tampereen yliopistollinen sairaala (Tays).

Lisätietoa tutkimuksesta sinulle, joka olet raskaana ja synnytät pian.


Danmark/Denmark

Selvom hver fjerde førstegangsfødende rammes af svagt ve-arbejde, er der forsket relativt lidt inden for området. På nuværende tidspunkt findes der ingen lægemidler eller behandlingsalternativer til den vanlige behandling med ve-stimulerende drop, oxytocin.

Blandt førstegangsfødende, som rammes af langvarig fødsel og får ve-stimulerende drop, er der fire gange så mange, der ender med akut kejsersnit, og fem gange så mange, der føder med sugekop, som hos de kvinder, der har et fungerende ve-arbejde. Når man kigger på børnene, så har de en øget risiko for iltmangel ved langvarig fødsel forløb, og moderen har en øget risiko for kraftig blødning umiddelbart efter fødslen samt en øget risiko for infektion i livmoder og urinveje.

Forskning ved Karolinska Institutet i Sverige, hvor man har studeret vævsprøver fra livmoder og livmoderhals, har påvist en sammenhæng mellem mangel på et bestemt molekyle og svage veer. Det manglende molekyle er heparansulfat, og lægemiddelkandidaten tafoxiparin ligner dette molekyle. Tafoxiparin er tidligere undersøgt hos gravide kvinder, som havde brug for oxytocin på grund af svage veer. Resultatet viser, at behandling med en lav dosis tafoxiparin sammen med oxytocin kan give kortere fødsel sammenlignet med behandling udelukkende med oxytocin.

Dilafor gennemføre i øjeblikket et klinisk forsøg på en række fødeklinikker i Danmark. I forsøget testes lægemiddelkandidaten tafoxiparin i tre forskellige doser for at undersøge, om den kan give kortere fødselstid og færre komplikationer hos førstegangsfødende, hvor fødslen er gået i gang spontant, men hvor ve-arbejdet efterfølgende er gået i stå, og fødslen blevet langvarig. Forsøget kommer i alt til at omfatte 360 gravide kvinder.

Følgende fødeklinikker og sygehuse deltager i undersøgelsen: Helsingborg. Obstetrik department, Hvidovre hopsital, Kettegård Alle 30, DK-2650 Hvidovre,

Flere oplysninger om forsøget for dig, som er gravid og snart skal føde.


Research & Development

As many as 40% of all pregnant women experience protracted labor, which carries a high risk of complications for both mothers and infants.